Fuck ham >.>

Nogle gange hader jeg virkelig min morfar. Ikke fordi han gør mig noget men han kan bare gøre mig så ked af det.
Jeg arbejder i deres butik, hvilket er ret hyggeligt. Og for det meste holder jeg da også rigtigt meget af dem.
Han havde længet snakket om den nye lejer som var flyttet ind i deres lejlighed. Han var kunstmaler og maler vildt flotte billeder. Det er jeg da også fuldstændig enig i.
Efter at jeg havde spist min middagsmad, sagde han at jeg skulle med over og se det nye hestemaleri. Vi går over i lejligheden og han viser mig det. Super detaljeret, og skideflot. Vi snakker så om nogle andre billeder.

Men idet vi skal til at gå tilbage til butikken, begynder han at disse de ting jeg har lavet. Nogle af de ting jeg er stolt af. Jeg er nybegynder, jeg er ikke 50 år? Jeg har ikke så mange års øvelse.
Jeg bliver usikker, og siger så.. jamen.. han har jo også noget mere øvelse? Og kigger på min morfar.

"Nej nej, det har han ikke. Han har aldrig fået undervisning. Det ligger i blodet"..
Jeg ignorerer det og svarer ikke. Jeg har ikke lyst til at svare på det.
I virkeligheden ved han ikke en skid om det. Det er jo ikke undervisningen, det er øvelsen, jeg har da heller aldrig fået undervisning?

Han fortsætter så med at tale ned om mine ting. Jeg ignorerer det, gider ikke høre på det. Men alligevel blev jeg skide ked af det. Det er jo ikke ligefrem fordi han prøver at hjælpe mig videre?
Altid er det kun det negative man får smidt i hovedet. Hvis der er noget godt, bliver det bare ikke nævnt.

Dengang jeg spillede klaver var det samme. Da min bror begyndte at spille klaver, spillede han betydeligt lettere ting. Det er klart alle starter da et sted? Jo lettere stykkerne er, jo mindre chance er der for at spille fejl.
Min mormors eneste kommentar var "det lyder jo næsten bedre end dit". Tak for lort siger jeg bare.
De mener det ikke ondt, men det er da ikke rart. Slet ikke rart.

Heste begyndte at fylde mere i mit liv, meget mere. Jeg brugte mere tid på det, og havde mere lyst til at ride end alt andet. Det er aldrig blevet accepteret, ihvertfald ikke af min morfar. Han har aldrig en eneste gang set mig ride. Han gider ikke møde op når jeg rider stævner. Han vil ikke se det. Men mødte glædeligt op da jeg deltog i fyns klaverkonkurrence.
Men hvis min kusine eller fætter i sverige gør noget, er det hele fint. Ligemeget hvad det er.

Jeg skulle på hestelinje på efterskolen, men det er godt nok blevet lavet om til kreativ linje. Hver eneste gang jeg ser dem. Er deres kommentar, hvorfor skal du ikke på musikefterskole. Du kan da nå at flytte skole?
Jeg har ikke lyst til det, men de forstår det ikke. Det er kun de ting de interessere sig for, som er godkendt.
Jeg fortæller dem heller ikke meget om mine hobbyer. De kender bla. ikke til cosplay. De ved kun jeg havde nogle "japanske kostumer" på i København. Men ved ikke hvorfor. Jeg har ikke lyst til at de skal vide det..

Men har efterhånden lært at ignorerer dem når de begynder.. ved da godt de stadig holder af mig. Hader bare deres fordømte prioritering... og det er da ogs synd for min bror, at han er den der er længst nede.
Fuck dem.


Nå men fik en mega dejlig (meget forsinket) fødselsdagsgave af Mie idag :DD<3<3 Fik lærreder, maling, og pensler :D<3 Tusind tak! :33