Idag gik det op for mig hvor nemt det egentligt er at skifte venner. Og hvor lidt der skal til før man står på egen hånd.
Det lyder underligt men ja.. der skal jo ikk en skid til?!
Bare det at man begynde at skifte stil, gå i anderledes tøj.. kan man miste venner af.. hvor mange ægte venner har man så egentligt?
Da skolen startede idag var Anko ikke kommet endnu. Jeg snakkede med Mie og alt startede fint ud.
Anko kom så i skole lidt senere, og det gik egentligt også som det plejer. Vi snakkede fint sammen, lavede det sædvanlige, sad på skolens bibliotek i frikvarterene. Hyggede os som vi plejer.
Efter 2 frikvarter blev Anko pludselig underligt stille. Sad lidt i sin egen verden.
Vi gik udenfor, Mie og jeg fjollede på en bænk. Manju kom ud og hun forsvandt sammen med Anko.
I timen igen forsvandt hun så igen med 2 fra klassen, som hun normalt aldrig er sammen med.
Mie og jeg blev så klar over noget var galt. Vi havde spurgt hende, men hun blev ved med at sige at der ikke var noget..
Hun undgik os, som om hun hadede os, eller som om vi havde gjort hende noget.
Vi fandt så ud af hvad det var, og at det havde været begge veje. Hun følte at vi var sure på hende og omvendt.
Jeg ved det lyder som et mega latterligt problem, hvilket det også er.
Men kom bare til at tænke på mine gamle venner, venner jeg ikke længere har kontakt til.
Det gør mig et eller andet sted lidt ked af det.
Man siger altid "Vi skal holde kontakten" men det gør man jo aldrig.
Det er ihvertfald sjældent :c
Camilla er den eneste af dem fra mine andre skoler jeg stadigvæk har kontakt til. Og det er jeg virkelig glad for! Hun er så ogs en af de eneste som forstår min underlighed, og har altid gjort det. Hun vil også gerne begynde at cosplaye, hvilket ville være skide fedt.
Men er lidt bange for at miste kontakten til Mie og Anko.. de er nok de bedste venner jeg nogensinde har haft, og nogensinde vil få.. :3 Jeg fucking elsker jer!<3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar